Jeg faldt i kalkkaret som lille …

31. May 2022

Det har altid ligget i kortene, at Rasmus Kjøng Jørgensen en dag skulle overtage KALK, der ligger på Stevns. Selv bruger han metaforen, at han faldt i kalkkaret som lille og blev forkalket i faget.

Da Rasmus Kjøng Jørgensen i 1976 var 6 år gammel, opdagede hans far behovet for, at kalkprodukter til restaurering og vedligeholdelse af kulturhistoriske bygninger skulle være af særlig høj kvalitet. Det blev starten på Rødvig Kulekalk, som i dag hedder KALK og drives af Rasmus, der er 2. generation. Han faldt i kalkkaret som lille, og står i dag i spidsen for at forme og udvikle KALK.

Udviklingen af kalkmørtel og det gode håndværk

Det har altid ligget i kortene, at Rasmus en dag skulle overtage KALK, der ligger på Stevns. Selv bruger han metaforen, at han faldt i kalkkaret som lille og blev forkalket i faget. Rasmus uddannede sig som murer, og har, siden han overtog virksomheden, løbet stærkt for at udvikle på kalkprodukter – både til restaurering af ældre bygninger, men også til nybyggeri.

”For mig er det fedeste ved mit arbejde at være ude på byggepladsen og snakke med arkitekter og håndværkere. Hvis de har forslag til andre måder at gøre det på, nørder og eksperimenterer vi sammen for at finde nye muligheder.” 


Ifølge Rasmus virker kalkmørtel og har altid gjort det. Det er vigtigt at bevare rødderne, men samtidig turde udvikle og tilpasse løbende, så det er et håndværk, der bliver bevaret og brugt i fremtidige byggeprojekter. Kalk er en videnskab med mange forskellige metoder – afhængigt af, hvilke byggerier det skal bruges til. Der er hele tiden noget at undersøge, understreger Rasmus.

”Det håndværk vi havde tilbage i tiden, skal vi tilbage til. Håndværkere skal have lov til at være håndværkere og Have lov til at fordybe sig i det håndværk, de er gode til.”


En naturlig del i at bevare det gode håndværk er også vidensdeling. Derfor afholder KALK selv kurser, deltager i konferencer, håndværkerkurser samt kalkarbejde og andre workshops. Der er aldrig to dage, der er ens.

”Hos os er der ikke to dage, der er ens. Den ene dag kan jeg holde konference og den anden dag kan jeg være hos en murer, den tredje dag hos arkitekten og den fjerde dag ude i laden.” 


Kalkmørtel en vigtig del i bevarelsen af autentiske ejendomme

KALK mærker et ønske fra boligejerne om at bevare boligerne autentiske og med sjæl. Rasmus forklarer, at det kan skyldes den periode, vi befinder os i. Boligejerne har råd til at istandsætte ældre bygninger og ejendomme. Brugen af kalkmørtel er med til at sikre, at ældre ejendomme og bygninger kan holde i mange år. Kombinationen af kalk og kalkmørtel gør, at bygningerne bedre kan ånde og dermed tilpasse sig klimaet. Produktet er uden tilsætningsstoffer, og derfor skånsomme overfor murværk og fuger.

”Vi skal hele tiden tænke, hvordan vi kan blive bedre. Byggematerialer er ikke affald men genbrug. Så vi skal prøve at designe, så vi kan genbruge materialer i nye bygninger eller bevaringsværdige ejendomme.”


Kalkmørtel er her for at blive  

”I fremtiden kommer der fokus på bygninger og hvordan vi bygger nye bygninger og ejendomme.”


For Rasmus kigger han ind i en fremtid, hvor det er vigtigt at bevare rødderne i håndværksfaget. Kalkmørtel har vist sig at virke og derfor skal der stadig serviceres på renovering og udvikles på. Vi har en historik over, hvad vi har leveret materiale til. Så hvis man som ejer af en ejendom kontakter os efter 10-20 år, så kan man få leveret den samme kalkmørtel eller specialtonede kalkfarve, som er brugt til ejendommen eller bygningen tidligere.

De gamle byggetraditioner rummer nogle elementer, som i dag igen er blevet aktuelle i takt med den voksende fokus på miljø og bæredygtighed, så Rasmus regner også med at være en aktiv deltager i skabelsen af bæredygtigt nybyggeri.  

”Vores lærdom i renovering af bygninger, tager vi med over i nye bygninger.” 


I Byghåndværk glæder vi os til at følge med …

Udgivet af

Byghåndværk ApS

Byghåndværk – Dit netværk for bygningskulturen og det traditionsbundne håndværk 


I Byghåndværk ønsker vi at bidrage til at udvikle virksomhederne og forretningsområdet for traditionsbundet bygningskultur. Det gør vi ved at stimulere rekrutteringen og kompetenceudviklingen indenfor bevaringsområdet, og ved at fortælle de gode historier, hvor din virksomhed har været med til at gøre en positiv forskel.

Gennem tværfagligt samarbejde indenfor bevaringsområdet bidrager Byghåndværk til et kvalitetsløft, bedre ressourceudnyttelse og en bedre forretningsmæssig drift.

Med et abonnement på Byghåndværk får du praktiske redskaber og lettere adgang til opgaver, samarbejdspartnere, materialer, netværk og serviceydelser.

Vi tænker langsigtet og ønsker at skabe merværdi for andre end os selv. Frem for alt vil vi medvirke til at øge interessen for at restaurere, forbedre og nybygge med udgangspunkt i traditionsbundne værdier.




Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu